Tur foreslag fra Rodés

Carcassonne og Rennes-Le-Château

Orgurs de Ille-sur Tét, Carcassonne og Rennes-Le-Château

Orgues de Ille-sur-Tét

Stedet site des orgues’ åbner ud som et amfiteater med sine vægge udsmykket med gigantiske søjler 10 til 12 meter høje. Dette tørre, smukke og meget skrøbelige landskab som er under evig forandring. Selv om det tilsyneladende er frosset, er det faktisk under konstant ændring pga.det er erosionen som hersker over stedet. På vej ud til selve orgelpiberne kommer man forbi en her del sjove jern skulpturer fremstillet af skrot.

Den gamle del af Ille-sur Tét omkring kirken er også et meget hyggeligt sted at besøge.

 

 

Carcassonne

Carcassonne et af verdens største og bedst bevarede fæstningsværker fra middelalderen findes i Carcassonne La Cité. Smukt beliggende på en bakketop findes en hel landsby, omkranset af bombastiske mure, tårne og fæstninger, der nænsomt og over en lang periode er blevet restaureret til den store guldmedalje.

Carcassonne blev først befæstet af det galliske folk omkring 300 f.Kr, herefter har den været på romerske hænder, så vidre til den visigotiske konge Theoderik den 2.

Fra år 725 til 760 var den i de muslimske saracenere fra Barcelonas hænder, her opstod legenden om Dame Carcas, som  skulle have lagt navn til byen.

Det er muligt at se befæstningskunst fra 500-tallet til 1300-tallet.

Fæstningsbyen i Carcassonne blev sat på UNESCOs liste over verdensarvsområder i 1997.

Rennes-Le-Château

Rennes-le-Château er en lille fransk landsby og en kommune i departementet Aude i Languedoc i det sydvestlige Frankrig. Byen er internationalt kendt og flere tusinde turister besøger byen hvert år. Byen er desuden kendt for mysteriet om præsten Saunieres hemmelighed. Der er gennem årene skrevet et utal af bøger om denne by og det mysterium, der hører til den. I 1885 ser Rennes le Chateau sin nye præst, pastor Berenger Sauniere. I løbet af nogle år kom han for altid til at ændre den lille by i Audes skæbne. Hans restaureringer og især de mærkværdige konstruktioner, førte meget hurtig tankerne hen på sprøgsmålet om, hvorfra de nødvendige penge til disse arbejder kom. Rygtet løb hurtigt på daværende tidspunkt, at han havde fundet en skat.

Billede ved siden af viser Magdalene tårnet, som Berenger Sauniere byggede

Nedenstående rute kan evt. følges. Klik her for at se ruten.

Madsen & Nielsen

28 Rue de l’Eglise - 66320 Rodès