PRAKTISKE TING

Lidt praktiske ting

Nøgler

  • Der hænger nøgler på nøglebrættet i køkkenet.

Skodder

  • Skodderne skal lukkes ved afrejse, dog ikke ved dørene på terrassen.

Markisen

  • Fjernbetjeningen ligger på hylden over radiatoren ved terrassedøren. Markisen må ikke slås ud i blæsevejr, og man må ikke forlade huset med markisen ude.

Affald

  • Der står 2 sorte skrællespande på kanten nede i det store kælderrum. Der skal I fylde jeres lukkede affaldsposer i og sætte den/dem ud på vejen ved køkkendøren mandag og torsdag morgen, hvor de så vil blive tømt.

Gas

  • Hvis gasflaskerne løber tør bedes I forny dem hos dem på tanken ved Super U i Ille sur Tét, der er en automat hvor man kan byttet sine flasker døgnet rundt. I får refunderet pengene ved hjemkomst.

GPS og adresse

  • Der er nogle af vores gæster, som har oplevet at den franske adresse 28 Rue de l’Eglise, 66320 Rodes, ikke duer på deres GPS, men at de skulle bruge 28 Carrer de l’lglesia.

Link til kort over Rodès

https://www.google.dk/maps/@42.6526627,2.5608304,16z

 

Brug af diverse produkter

  • Vi regner med at I bare bruger af de ting der er (opvaskemiddel, sennep, toiletpapir, stanniol osv.) og så supplerer når det er ved at være tomt. Det for ikke at få en masse rester stående.

Cykler

  • Der er 4 cykler (den ene står i garagen), cykelhjelme og 2 børnesæder som må benyttes.

Børneting

  • Juniordyne og ekstra vattæpper er i øverste skab i 1. værelse på første sal.
  • Høje stole står i kælderen.
  • Handy-seat i skab på gangen på 1.sal.
  • Barneseng i skab på gangen på 1.sal.

Vaskemaskine og tørretumbler

  • Husk at tøm vandbeholder og filteret i tumbleren og lad den stå åben ved afrejse.
  • Vaskemaskinen skal ligeledes stå åben.

Strygejern og strygebræt

  • Strygejern, strygebræt og tørrestativ er i skabet oppe på gangen.

Rengøringsartikler

  • Rengøringsartikler står ude i skab ved bagindgang (skal også suppleres).
  • Støvsuger står under trappen til 1. sal.

 

Vand

  • Vi drikker selv vandet fra hanerne og bruger de farvede patentflasker til at sætte i køleskabet.

Diverse

  • Håndklæder og sengelinned kan lejes for 75 kr. per person. Penge betales sammen sammen med huslejen.
  • Rengøring koster 450 kr.som betales sammen med lejen af huset før I tager afsted.
  • I må meget gerne skrive i vores gæstebog.
  • Vær sød at vande blomsterne, hvis de ikke er gået ud…….. også dem ved køkkendøren.
  • Kuglekanden må kun bruges til the.
  • Hvis I synes det var hyggeligt, der var et par flasker vin da I kom, så husk at sætte det til de næste.

Ved afrejsen

  • Sengetøj og tørre håndklæder lægges sammen og ned i den stribede taske og sættes i kælderen
  • Våde håndklæder hænges på tørrestativet i kælderen, så de ikke bliver jordslåede
  • Selvom man betaler for rengøring, skal køle/fryseskab vaskes af, komfur ordnes, brændeovn ordnes og køkkenbordene tørres af.

Madsen & Nielsen

28 Rue de l’Eglise - 66320 Rodès